Juridisk
Handels- og leveringsbetingelser
Senest opdateret: 8. oktober 2026
Virksomhed
Barner Foto & Video · CVR 43144081 · Havnegade 100S, 5000 Odense C, Danmark · E-mail: kontakt@barnerfoto.dk · Fotografi og videografi i hele Danmark.
Booking
En opgave er bindende booket, når vi skriftligt har bekræftet dato, pakke og pris. Datoen holdes herefter fri udelukkende til jer.
Priser og betaling
- Alle priser er i danske kroner.
- Kørsel på Fyn er inkluderet. Uden for Fyn afregnes 3,60 kr. pr. km.
- Faktura sendes elektronisk og forfalder til betaling 2 hverdage før opgavens dato, medmindre andet er aftalt.
Levering
Billeder og video leveres digitalt via et online galleri/download-link senest 4 uger efter opgavens dato. Filerne leveres færdigredigerede i høj opløsning. Gem selv en sikkerhedskopi – vi opbevarer ikke filer ubegrænset.
Afbestilling og ændringer
Ønsker I at aflyse eller flytte en booking, skal det ske skriftligt hurtigst muligt. Allerede indbetalte beløb refunderes efter konkret aftale, afhængigt af hvor tæt på datoen aflysningen sker. Da der er tale om en ydelse til en bestemt dato, gælder fortrydelsesretten ikke, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.
Sygdom og force majeure
Bliver fotografen forhindret pga. sygdom eller andre uforudsete forhold, forsøger vi at finde en kvalificeret erstatning. Lykkes det ikke, refunderes det indbetalte beløb fuldt ud. Ansvaret er begrænset til opgavens pris.
Ophavsret og brug
Fotografen har ophavsretten til alt materiale, jf. ophavsretsloven. I får fuld ret til privat brug, herunder print og deling på sociale medier (gerne med kreditering). Kommerciel brug kræver aftale. Barner Foto må bruge udvalgt materiale i portefølje og markedsføring, medmindre I skriftligt fravælger det.
Reklamation og klage
Kontakt os på kontakt@barnerfoto.dk, så finder vi en løsning. Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk, eller EU's klageportal ec.europa.eu/odr.